Fysioflow

 

Fysio Flow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv – kroppens fascier. Det har det formål at øge bevægeligheden ved at stimulere gliddet i og imellem de forskellige lag. Dette gøres ved, at fascien arbejdes varm og bliver eftergivelig og bevægelig.

Inde under huden ligger kroppens mange lag af fascier. Eksempelvis ligger der en dyb fascie mellem hud og muskler som hænger sammen som en stor våddragt, der ligger fascier omkring hver eneste af vores muskler, samt fascier inde i vores muskler. Gliddet imellem disse lag, hvor væv møder andet væv, ”The Sliding System”, har stor betydning for vores bevægelighed.

Der er mange komponenter, som kan have betydning for, at vores glid mellem de forskellige lag bliver vanskelig at bevæge. Faktorer som inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde er eksempler på, at vores fascielle våddragt bliver stiv, at væske flowet i fascierne mindskes og derved mindre bevægelig, hvilket kan medfører smerter i eksempelvis nakke, ryg, osv.

Al forskning viser, at kroppen hænger sammen på forskellige måder, og derfor har godt af at blive trænet og behandlet som en helhed. Musklerne arbejder altså ikke alene, og skal ikke strækkes alene. I Fysio Flow arbejder vi derfor med at strække og bevæge kroppen i de lange synergier, således vi smidiggør fascien og stimulerer gliddet mellem de forskellige lag, således der opleves færre smerter og større bevægefrihed

Når du er medlem og har betalt kan du tilmelde dig online booking

 derefter kan du logge ind og booke din næste træning.  Start  her

Hvis du ikke er betalende medlem endnu. Kan du få en gratis prøvetime, hvis du ringer eller skriver en mail til os.